Der er 27 fåreracer i Danmark med individafprøvede dyr. Der er 16 raceforeninger i Danmark, som organiserer de avlsinteresserede fåreavlere. Foreningerne varetager fælles interesser for medlemmerne og fastlægger fælles avlsmål og typebeskrivelser for dyr af den pågældende race.
En række fåreracer er repræsenteret i landet uden en formel forening.
Stort hvidt får, der er opstået i Frankrig ved at krydse de oprindelige får med først Merino og senere Leicester.
Den engelske Berrichon betragtes af nogle som en selvstændig race.
Middelstort hvidt får, der kan forekomme både som kullede og
hornede typer. Fåret kan komme i brunst året rundt.
Morten Jakobsen |
Lundumvej 20 |
8700 Horsens |
2463 7178 |
Ile de France er en Fransk race. Dens oprindelse er en Dislhley, Leicester/merino.
Det er et roligt, stort, langt, bredt og tæt dyr. Hovedets farve er hvidt og ulden er ret fin og dækker hele kroppen.
Fårene kan komme i brunst hele året og de kan således læmme 3 gange i løbet af 2 år.
Vagn Stage |
Toftnæsvej 25 |
6800 Varde |
7526 9415 |
Middelstort hvidt får, med karakteristiske sorte tegninger omkring mule og øjne samt på ører, knæ og sokker.
Kommer fra bjergene omkring byen Kerry i Wales og har været avlet for såvel kød som uld.
Bjarne Wohlfahrt |
Grønlandsvej 361 |
7100 Vejle |
2336 6136 |
Middelstort hvidt eller gråsort får, der er kendt for sin fine, glansfulde uld med let krøllede lokker.
Ole B. Marcussen |
Lærkeholtvej 6 |
6823 Ansager |
2139 2225 |
Merinofåret er en fårerace, der opdrættes for sin uld, merinoulden. Racen er historisk især kendt fra Spanien i middelalderen.
Poul Jørgen Videslet |
Teglkåsvej 2 |
3790 Hasle |
2021 5507 |
Racen kommer fra Oxford i England og er resultatet af krydsning mellem Cotswold og Hampshire. Oxford er en af de største fåreracer med imponerende tilvækst og kødsætning.
Asger Markussen |
Kærvej 50, Gl. Sole |
8722 Hedensted |
2461 2035 |
Shropshires er et medium til large størrelse får, med hvid krop, mørkt ansigt og uld på benene.
Racen er isæt kendt for sin evne til at holde rent mellem træerne i juletræskulturer.
Winnie Uldal Hansen |
Tirslund Sognevej 9 |
6520 Toftlund |
2034 1727 |
Texel er et mellemstort, hvidt får, som er opstået p卸en Texel.
Racen har en bemærkelsesværdig kompakt kødsætning og et ry for at sætte meget lidt fedt.
Henning Nielsen |
Ndr. Skringstrupvej 4 |
8832 Skals |
hnielsentexel@gmail.com |
2943 6885 |
Mellemstort får med gode køller og god lang bred ryg, hvid uld, grå/rosa hoved og øre. Uden uld på ben og ryg.
Preben Albin Petersen |
Randersvej 86 |
8800 Viborg |
2532 4243 |
Det gotlandske pelsfår er et nordisk korthalefår, der stadigvæk har sine oprindelige instinkter. Det er en hårdfør og robust race, der er i stand til at vandre langt for at opsøge føde og trives derfor bedst på større arealer og egner sig udmærket som landskabsplejer.
Anne Hjelm Jensen |
Birkelyvej 6, Lorup |
4180 Sorø |
5854 5064 |
Det islandske får er efterkommer af de får som de første bosættere i Island bragte med sig til landet i det 9. og 10. århundrede.
Hanna Færregaard Andersen |
Kystvejen 125 |
9280 Storvorde |
4033 7972 |
Det islandske får er efterkommer af de får som de første bosættere i Island bragte med sig til landet i det 9. og 10. århundrede.
Camilla Næstholdt Petersen |
Virkelystvej 16 |
4250 Fuglebjerg |
5131 7939 |
Spælsau hører til kategorien af nordisk korthalefår.
Ulden kan have mange farver og består af to forskellige slags uld, dækhår (dækuld) og bunduld i et passende forhold.
Camilla Næstholdt Petersen |
Virkelystvej 16 |
4250 Fuglebjerg |
5131 7939 |
Sånen er dansk og oprindelig fremavlet med henblik på landskabspleje.
Mette Marie Lungholt |
Hestehaven 9 |
5620 Glamsbjerg |
2242 6352 |
Et mellemstort får fra regionen Valais i Schweiz.Opdrættet til såvel kød som uld. Både får og vædder er hornede.
Racen stammer fra regionen Wensleydale i North Yorkshire, England.
Racen blev udviklet i det 19. århundrede ved at krydse Leicester med Teeswater får.
Det er een af de største og tungeste fåreracer og har et karakteristisk blå-grå hoved og uld med lange krøllede lokker.
Racen har status "at risk" hos Rare Breeds Survival Trust i U.K..
Dan Mortensen |
Kalvegangen 23 |
5471 Søndersø |
Zwartbles er et højtstillet får fra regionen Friesland i Holland.
Fåret er sort med den karakteristiske hvide blis i panden samt hvide sokker og halespids..
Ron Bon |
Nybrovej 81 |
6851 Janderup |
7525 9822 |
Gammel Finsk/Svensk landrace, hvilket betyder at den er tilpasset det Skandinaviske klima gennem generationer.
Finuldsfåret avles mest for deres uld, som er blød, blank, silkeagtig og fin fiberet. Den fås i flere farver.
Den er også kendt for at få mange lam, at få trillinger ved førstegangs læmning er ikke en sjældent.
Bente Holmegaard |
lillehellumlund@jubii.dk |
Vita Milling vita.milling@gmail.com |
Racen er en kødrace udviklet i Sydafrika
De er udviklet til at kunne udnytte bushen i Sydafrika bedst muligt, dvs. spise alt tilgængeligt grøntfoder som grove græsser og buske og omddanne det til en god slagtekrop af høj kvalitet med minimal menneskelig indblanding.
For at kunne gøre dette bedst muligt får Dorperen forholdsvis små lam og læmmer de let på egen hånd med høj mælkeydelse. Lammene har høj tilvækst og kan slagtes ved fravænning (45 kg på 100 dage).
De fælder selv deres "uld" og skal derfor ikke klippes:
En forholdsvis ukendt race i Danmark, men en af de mest velorganiserede og hurtigst voksende ude i verden!!
Oprindeligt var de danske får korthalede ligesom fårene i det øvrige Norden. Allerede i 1600-tallet fik den danske fårebestand dog tilført fremmed blod af den langhalede, europæiske type.
Hvidhovedet Marskfår er et stort får med hvidt hoved og hvid uld. Fåret har uld på både hoved og ben samt et tykt uldlag på bugen.
Fåret vejer mellem 75 og 85 kg, Mens vædderen vejer 85-110 kg. I gennem- snit er fårene 75 cm høje, og vædderne er omkring 80 cm høje.
Marskfårets frugtbarhed er høj, og det har gode moder egenskaber. racen får i gennemsnit 1,3 lam ved første læmning, mens det er 2,0 lam ved de øvrige læmninger.
Mælkeydelsen betegnes som god.
Hvidhovedet Marskfår er primært en kødrace.
Fåret har en kraftig beuldning ned ad benene, under bugen og i hovedet. Ulden, som er meget lang og grov, vokser hurtigt, og den er særdeles egnet til tæppeproduktion. Det Hvidhove- det Marskfår giver meget uld, et enkelt får kan give mere end 5 kg uld.
Lüneburgerfåret hører til de nordiske korthalefår og er typemæssigt stort set uforandrede siden de første tamfår i oldtiden. I Tyskland som er racens oprindelsesland kaldes de 'Graue gehörnte Heidschnucken".
Man regner med at får af denne type også dominerede i Jylland, inden de blev fortrængt af mere forædlede racer.
Det er små spinkle får på 35-45 kg. Vædderne kan veje op til 75 kg. Begge køn er hornede.
Farven er grå med sorte ben og hoved. Ulden er grov med glatte dækhår og mere kruset lys underuld. Fårene klippes én gang årligt i juni.
Fårene får oftest kun ét lam pga. racens nøjsomhed. Lammene fødes sorte og gråner i deres første leveår.
Væddere får store svungne horn med bredt udlæg.
Af temperament er lüneburgeren letbenet, frygtsom og sky.
De egner sig særdeles godt til naturpleje af især lynghede
Nolana er et mellemstort kødfår med lang ryg og gode køller. Det er frugtbare dyr med gode moderegenskaber. Nolana skal ikke klippes - de fælder selv. Racen er fremavlet af Merino, Wiltshire Horn, Suffolk og Dorper i samarbejde blandt avlere i Tyskland, England og Holland.
Helle Nielsen |
TLF 27 63 31 00 |
mail@svanemosen.dk |
Ouessant
Verdens mindste fårerace.
Stammer fra øen Ouessant som ligger i Atlanterhavet ud for Bretagne.
Er et nøjsomt får med et stort temperament.
Ulden er grov og modstår dobbelt så meget vind og tre gange så meget vand som uld fra ex. Gotlænder eller Leicester.
Vædderen har meget stor hornsætning og fårene kan få lam hele året - med ca 8 mdr mellemrum.
Der kommer normalt kun et lam, tvillingefødsler ses kun i ca 2% af læmningerne.
Fårene ‘rydder helt op’ efter læmning, det er yderst sjældent at man ser efterladenskaber, fårene klarer det hele selv og lammet er meget hurtigt på benene og finder patten.
Vædderlammene er kønsmodne i 4 mdr-alderen, men gimmerne har bedst af at vente til de er ca halvandet år, før de ilæmmes
De egner sig særdeles godt til naturpleje af især lynghede
Gamle fåreracer Ertebøllefår, Landrace Jacobsfår